Find de rigtige ting til badeværelset

Badeværelset, Flotte ting til badeværelset, Indretning, Indretning af badeværelset -

Find de rigtige ting til badeværelset

Badeværelset er det sted i huset eller lejligheden, hvor det både skal være praktisk, rent og afslappende. Derfor kan de ting til badeværelset, som du vælger hører under den kategori. Inden du får en masse ideer til skønne ting, så er det vigtig at tænke på, hvad der rent indretningsmæssigt kan lade sig gøre, og hvilken familie eller type I er i husstanden.

 

Vælg ting med omtanke

 

Inden du går i gang med at handle ting til badeværelset, skal du reflektere over følgende, så du får købt det som passer bedst:

  • Er det et stort eller lille badeværelse?
  • Er der badekar eller brusekabine eller begge dele?
  • Er i en familie med eller uden små børn?
  • Hvilken stil passer til jeres hjem?
  • Skal tingene være nye eller gamle (genbrug)?
  • Er badeværelset et rum, der bruges lang tid i?
  • Hvad laver du på badeværelset udover toiletbesøg og et bad? For eksempel barbering, make-up osv.
  • Hvilke ting skal være der?

 

Nu er hjernen blevet rystet lidt, så her kommer nogle forslag til ting, du kan berige dit badeværelse med.

 

Det store badeværelse med badekar

 

Det er dejligt, at fylde badekarret med varmt vand og velduftende olier efter en lang arbejdsdag. Sætte sig ned i karret, trække vejret dybt og lade sig flyde ned i det varme vand. Bare ligge der uforstyrret, nyde stilheden og mærke hvordan kroppen slapper af.

 

Alt du har brug for af ting omkring dig lige der er:

 

  • Badeolie og sæbe
  • Dine lækre krops- og hårsæber
  • En natursvamp og skrubbehandske
  • Et velduftende stearinlys eller måske en olielampe

 

Hvis dine sæbeprodukter ikke allerede er i flasker med trykfunktion, så køb nogle flotte flasker med pumpe og put sæberne deri. Læg eventuelt en flot 20 cm bred drivtømmer plade henover badekarret, så det fungere som en hylde. Her anretter du sæberne, stearinlyset og natursvampen i skål.

 

Træd ud på en blød skridsikker bademåtte, og svøb din krop ind i en badekåbe og tag et blødt håndklæde om halsen.

 

Nu går turen videre til bordet med håndvasken, hvor kroppen smøres ind i cremer og håret styles. Der er endnu en skridsikker bademåtte i samme design, som den anden.

 

Nu har du brug for ting som for eksempel:

 

  • En lille bakke eller et stykke drivtømmer, hvor du igen har alle dine cremer og produkter i flasker med pumper
  • Der står også en håndsæbe i en flot flaske på bordet sammen med en lille grøn plante og en naturfarvet kurv med vatrondeller og vatpinde
  • En træhylde/drivtømmer, der hænger på væggen ved siden af vasken med stearinlys, skåle med nips og en vase med en blomst og et lille spejl
  • Under hylden er der kroge til håndklæder
  • Sæt eventuelt flere hylder op eller et skab til yderlige opbevaring

 

Til badeværelset får du også brug for en holder til toiletpapir, en toiletbørste og en toiletspand. Hold det gerne i neutrale farver, så opmærksomheden falder på de andre ting i rummet.

 

Det lille badeværelse til børnefamilien

 

Bor du og din familie i et lille hus eller lejlighed, hvor badeværelset skal udnyttes maximalt? Skal det tillige med være praktisk, funktionelt og hyggeligt, så få her nogle gode råd til ting du kan købe til badeværelset.

 

Væggene på det lille badeværelset og møblet under håndvasken skal udnyttes. Der skal tænkes i smarte løsninger, så der også kan lukkes af, for alle opbevaringstingene. Derudover skal badeværelset virke rummeligt og se så stort ud så muligt.

 

Alle væggene og loftet males hvidt, og der indsættes spotlys, så rummet virker lyst og stort. Er der ikke mulighed for spotlamper, så find nogle lamper, der giver rigtig meget lys foroven.

 

Her kommer nogle ideer til ting, der passer godt til det lille badeværelset:

 

  • Hæng hvide eller naturfarvet skabe med låger op på væggen, der er cirka 15 cm dybe. Et af dem kan eventuelt have en spejl-låge. Alt personlig pleje og toilette sættes i skabene
  • Monter flere stænger til badehåndklæder og et par kroge ved håndvasken til de små håndklæder. På en af krogene sætter du en hængeopbevaring til hårbørste m.v.
  • Hæng lyse hylder op i brusekabinen til alle sæber og vaskeklude. Er der ikke plads, så kan du købe en sæbe-blæksprutte, der kan hænge på amaturet (https://www.dubuy.dk/blaeksprutte-sort.html?gclid=EAIaIQobChMI_dXL2_HF5AIVEhoYCh1BvAIZEAYYAiABEgJaNPD_BwE)
  • Er der plads, så hæng en naturfarvet træhylde op og stil en grøn plante og en sort kurv med nips
  • Læg en farvet skridsikker bademåtte på gulvet

 

Det smartes til badeværelset er, at købe en toiletbørste og toiletspand, der hænger på væggen ved toilettet og naturligvis en holder til toiletpapir. Er der børn i hustanden, der skal sidde i et børnebadekar, så køb foldemodellen, så det kan gemmes ad vejen, når det ikke bruges.

 

Tilbage er der kun, at skrive rigtig god fornøjelse med fornyelse af badeværelset.